Erhvervsskolen TECHCOLLEGE har siden august 2022 implementeret mikromålinger ved hjælp af StudentPulse for at komme tættere på elevernes trivsel på skolen samt øge antallet af indgåede uddannelsesaftaler på GF2. Indsatsen har bl.a. gjort, at flere elever får hjælp fra vejledere og lærepladskonsulenter tidligere, og det gavner både trivslen og fastholdelsen. Den gode interne proces for implementeringen har været afgørende for skolens succes med værktøjet.

 

Det kan som undervisere og vejledere på uddannelsesinstitutioner være svært at have et godt indblik i elevers udfordringer og dermed reagere hurtigt på dem. Det har de også erfaret på TECHCOLLEGE, som er en af Danmarks største erhvervsskoler. Her har lærere givet udtryk for, at de klassiske undervisningsevalueringer, som ligger i slutningen af et forløb, ikke var optimale. Skolen ønskede derfor at arbejde med mikromålinger for at kunne inddrage en ny og mere aktuel data for at skabe en forbedret uddannelsesoplevelse.

TECHCOLLEGE startede derfor i august 2022 et StudentPulse-pilotprojekt på grundforløb 2 på tre af skolens uddannelser, og i foråret 2023 har skolen valgt at fortsætte med implementeringen af værktøjet på i alt syv uddannelser. Vi har talt med skolens data- og metodekonsulent Vivi Fog Wogensen om, hvorfor de er lykkedes så godt med implementeringen af StudentPulse. En central værdi for dem har været den aktuelle relevans af målingerne.

“Eleverne er væk, når lærerne får data fra de klassiske undervisningsevalueringer. De kan derfor ikke bruge den til at hjælpe de nuværende elever på forløbene. Det har de derimod mulighed for med løbende mikromålinger.”

-Vivi Fog Wogensen, data- og metodekonsulent på TECHCOLLEGE

 

 

TECHCOLLEGEs ambitioner med implementeringen af StudentPulse

  • At øge fokus på elevers trivsel og læring
  • At bruge lærepladsnudging til at få flere elever til at søge læreplads i tide
  • At arbejde med data på en ny måde, der er mindre bagudskuende og giver mulighed for løbende handling

Om StudentPulse

StudentPulse er et mikromålingsredskab, hvor man ca. 1 gang i måneden tager temperaturen på elevernes trivsel. Det sker ved at eleverne scanner en QR-kode i klasselokalet og gennemfører et kort anonymt tjek-ind på deres mobil. Medarbejderne på skolen får adgang til, at se deres besvarelser i StudentPulse så snart de er afgivet.

Værktøjet gør det muligt at modtage løbende feedback fra de unge og dermed få en bedre og mere aktuel indsigt i deres trivsel, der gør det meget nemmere at handle på rette måde – og på rette tid. Derudover har eleverne mulighed for at takke ja til en samtale med en vejleder eller lærepladskonsulent direkte i mikromålingen, hvorefter de hurtigt bliver kontaktet af vedkommende. Det betyder bl.a. at TECHCOLLEGE når ud til de elever, som ikke selv har modet eller overskuddet til at opsøge hjælp i tide.

 

Den gode proces har skabt StudentPulse-succes

TECHCOLLEGE har haft stor succes med implementeringen af StudentPulse, og det skyldes især at rollerne internt i personalegruppen og ansvaret for anvendelsen af trivselsdata over for eleverne er tænkt godt ind fra start. Der skal være en klar plan for, hvordan elevernes besvarelser skal bruges og hvordan eleverne mærker at deres feedback faktisk bliver brugt med det samme. Så hvilke elementer skal der mere specifikt til for at lykkes godt med trivselsarbejdet omkring mikromålingerne? Det dykker vi ned i her.

 

Data- og metodekonsulent på TECHCOLLEGE Vivi Fog Wogensen understreger, at den proces starter i ledelsen:

“Det hele starter med forankring i ledelsen. Uddannelsescheferne har fra starten været med til at formulere ambitionerne med brugen af StudentPulse og dermed taget ejerskab over projektet fra dag et.“

 

PLF’ernes afgørende rolle

Uddannelsescheferne på TECHCOLLEGE har taget konceptet med videre til facilitatorerne for de Professionelle Læringsfællesskaber (PLF). I PLF’erne får underviserne mulighed for at samarbejde om implementeringen af målingerne ude i de enkelte klasser – og ikke mindst om den handling, der skal sættes bag resultaterne.

PLF’erne er derfor helt centrale i implementeringen af StudentPulse, da disse giver mulighed for at tale om målingerne, arbejde med relevante handlinger på baggrund af målingerne og derefter følge op på resultaterne af handlingerne.

PLF’erne støtter lærerne i deres implementering og introduktion af målingerne ude i klasserne, som de hver især er ansvarlige for – uden at de skal stå alene med ansvaret for trivslen blandt eleverne. Vivi Fog Wogensen forklarer, at de lærere, som tidligere har brugt værktøjet, nu er med til at introducere det til andre lærere, hvilket spiller en vigtig rolle for, at lærerne i endnu højere grad tager ejerskab over projektet.

 

Vigtigheden af at have en projektleder for værktøjet

En anden væsentlig faktor for den gode proces med StudentPulse på TECHCOLLEGE er, at der en medarbejder, der har mulighed for at fungere som projektleder for systemet. Vedkommende skal sørge for at målingerne bliver gennemført og (særligt i starten) sørge for at resultaterne bliver delt med de rigtige mennesker.

Vivi Fog Wogensen, der sidder med dette ansvar på TECHCOLLEGE, forklarer:

“Det er helt centralt, at der er en, der monitorerer og har styr på systemet. Særligt i opstarten, hvor værktøjet skal introduceres, og den gode proces for anvendelsen skal igangsættes og blive en del af den måde, man arbejder på.”

Vivi giver et eksempel fra sit arbejde, hvor hun kunne se i målingerne, at elever på enkelte hold gav udtryk for, at de ikke følte sig ‘gode nok’ til at skrive ansøgninger til mulige lærepladser. Det betød, at skolen hurtigt kunne igangsætte initiativer for at støtte eleverne på disse hold – både ved at italesætte det på holdet og ved at koble eleverne op med lærepladskonsulenter allerede tidligt i GF2-forløbet. Det har understøttet eleverne i at søge læreplads i tide, hvilket netop har været en af skolens overordnede ambitioner med implementeringen af StudentPulse.

 

Positiv modtagelse blandt lærere og elever

Både lærere og elever har taget godt imod projektet, hvilket ifølge Vivi bl.a. skyldes platformens brugervenlighed:

“Først og fremmest er det en nem platform. For lærerne er det nemt at lave dataindsamlingen med eleverne, og for eleverne er det korte spørgeskemaer, der er nemme at svare på.”

 

Men også typen af feedback og dertilhørende handling har en helt særlig værdi for lærere og elever:

 

“Det er også særligt vigtigt for begge parter, at der kommer konstruktive kommentarer fra eleverne. Det er noget andet indhold i de her mikromålinger sammenlignet med de afsluttende evalueringer, vi plejer at lave. Det betyder også, at der kan gøres noget løbende, og eleverne kan se, at der rent faktisk bliver gjort en forskel.”

-Vivi Fog Wogensen, data- og metodekonsulent på TECHCOLLEGE

 

Centrale resultater

Implementeringen af systemet på TECHCOLLEGE har ifølge Vivi medført nogle tydeligt positive resultater allerede i forbindelse med pilotprojektet:

Hurtigere hjælp til frafaldstruede elever

Vejlederne på TECHCOLLEGE får fat i nogle elever, de ikke tidligere ville have fået fat i, særligt i de første uger af forløbet. Det resulterer i, at de kan nå at hjælpe flere frafaldstruede elever godt i gang, og de kan også hjælpe eleverne til at få kontakt til lærepladskonsulenter med henblik på hjælp til lærepladssøgningen.

Eleverne bliver hørt løbende

Implementeringen af StudentPulse har haft betydning for elevernes mulighed for at komme med konkrete bud på ændringer, som de har kunne se fordelene af.

TECHCOLLEGE har haft stor fokus på vigtigheden af, at tallene aldrig står alene, men at der altid er dialog på baggrund af den data, der kommer ind.

Tættere på elevernes trivsel

Med brugen af StudentPulse har lærere og ledere på TECHCOLLEGE en oplevelse af at komme meget tættere på elevernes trivsel. Lærerne giver udtryk for, at det har givet dem et ekstra sæt øjne, som enten kan bekræfte dem i, at de er på rette spor med trivslen eller gøre dem opmærksomme på, at der skal gøres noget nyt eller anderledes for at højne trivslen på den korte bane.

Skal vi mødes over en kop kaffe?

Har vi vakt din interesse?

Så udfyld formularen og vi kontakter dig.